Magento 2 / Adobe eCommerce til B2B e-handel

Det er en kendsgerning, at B2B handlen der ruster sig online vil tage markedsandele fra dem der ikke har fokus på dette forretningsområde.Sono-screenshot

Hvis du er i gang med onlinehandel, eller planlægger at gå ind i dette er det vigtigt at se på forbedringer og optimeringer for det eksisterende, eller at vælge den rigtige platform for den fremtidige tilstedeværelse på onlinemarkedet.

Hos e-reactor har vi produceret Magento shops til B2C kunder siden 2011 og til B2B kunder siden 2014. I dag fokuserer vi udelukkende på Magento 2 / Adobe eCommerce løsninger til B2B segmentet. Vi arbejder med Open Source software hvor Magento 2 / Adobe eCommerce er vores e-handelsplatform og Pimcore vores PIM/DAM/MDM platform.

Her vil vi se lidt på nogle af de mest åbenlyse fordele ved at anvende Magento 2 som basis for din e-handelsplatform, og hvordan vi kan medvirke til at forbedre dine muligheder og effektivitet.

 

Magento 2 som e-handelsplatform

Magento 2 er en gratis Open Source e-handelsplatform som for mange har været det foretrukne valg som basis for deres online e-handels tilstedeværelse. Magento udmærker sig ved at være udviklet helt specifikt med henblik på e-handel. Som sådan er godt 30% af alle shops på verdensplan baseret på Magento 2 motoren.

Magento 2 som e-handels platform indeholder mange funktioner og fordele. Herunder en række af dem:

  • Magento er modulopbygget, og der findes i dag et enormt udbud af moduler, tilføjelser og plug-ins der er udviklet til Magento med henblik på at servicere og optimere e-handel. Det giver os som udviklere muligheden for at finde funktionalitet som vi enten kan tilpasse til eksisterende løsninger, eller videreudvikle til at løse de ønskede opgaver. Dette uden at specifikke funktioner skal udvikles helt fra bunden, med deraf følgende omkostninger.
  • Der er et væld af muligheder for at optimere Magento platformen når det kommer til performance, page load, tiden det tager at behandle forespørgsler såvel som andre dynamiske eller statiske operationer.
  • Fleksibel og responsiv. Magento understøtter HTML5 for den bedst mulige smartphone oplevelse, såvel som muligheden for at tilpasse billedstørrelser og videoer til en passende skærmstørrelse.
  • En bred vifte af integrationer til 3die parts services såsom betalingsgateways, database applikationer, forsendelse, ordre tracking etc.
  • Magento platformen indeholder indbyggede Google værktøjer såsom forberedt til Google Analytics og Google Checkout.
  • Bag Magento platformen er et enormt netværk af udviklere. Dette netværk producerer løbende nye funktioner såvel som retter indrapporterede issues i den eksisterende platform. Dette sikrer en løbende udvikling, øget tilfredshed og stabilitet i platformen i dag såvel som i fremtiden.

 

PIMcore i samarbejde med Magento2 – et naturligt næste skridt

sarpsborgVores arbejde består i at hjælpe online virksomheder med at tilpasse Magento 2 / Adobe eCommerce så den fungerer optimalt både for dine kunder/slutbrugere og for vore kunders interne arbejdsgange. Vi anvender PIMcore som et stærkt supplement til Magento 2 når det kommer til effektiv håndtering og publicering af produktinformation. Med en PIMcore integration automatiserer vi de processer der er mulige at automatisere, så hele produkthåndteringen effektiviseres og lettes. Dette både på tværs af shops, lande og sprog. Lad os se lidt nærmere på fordelene ved at bringe en PIMcore løsning ind i billedet.

Med Magento 2 som basis for e-handel og PIMcore som basis for produkt-etablering, -opdatering og -publicering får vi en stærk kombination af værktøjer der kan optimere og effektivisere de ellers meget tidskrævende processer med at varetage håndtering af et produktsortiment på alt fra 10 – 1.000.000+ varenumre.

I et samarbejde med e-reactor får du både en samarbejdspartner med mange års erfaring indenfor e-handel, såvel som adgang til vores gennemgribende erfaring med at håndtere og effektivisere store mængder data der slutteligt ender op i Magento 2 shoppen som færdigt bestykkede salgsklare produkter. Dette sker i udgangspunktet ved at vi etablerer en løsning der indeholder al den grundudvikling vi har opbygget gennem årene, for derefter at skræddersy løsningen så den passer til din forretning og dine forretningsgange.

Resultatet er central håndtering af produktdata mellem et ønsket antal webshops, interne systemer og leverandører. Synkronisering af eksisterende produkter, kategorier og øvrige aktiver (PDF dokumenter, produktvideoer, certifikater, designfiler etc.). Kunderne i markedet får dermed altid en ensartet og up-to-date oplevelse uanset hvilke af dine shops de besøger.

Vi har mere end 10 års erfaring med Magento shops, mere end 3 års erfaring med at integrere eksterne datakilder til PIM, og sende disse data til Magento 1 og Magento 2 webhops fordelt på lande og sprog.

Vi har gennemgribende erfaring med at optimere og automatisere dette dataflow mellem interne ERP systemer, PIM og eksisterende shops. Data som vi baserer produkterne på kan komme fra mange forskellige kilder i vore kunders eksisterende infrastruktur, det være sig automatiserede batch importer, excel/csv import/export, dataintegration via API´er såvel som manuel opdatering i Pimcore´s UI.

Kunde- og/eller brugerspecifik tilpasning af interfacet og tildelte rettigheder giver samtidig mulighed for, at medarbejdere med forskellige ekspertiser kan få adgang til lige netop den del af sortimentet eller varekortet der ligger indenfor deres ekspertiseområde.

 

Fordele både for vore kunder, og de e-handlende

Kundeoplevelsen og kundernes feedback under og efter gennemført e-handel er stort set lige så vigtige som virksomhedens produkter og services i sig selv. Kunderne af i dag benytter sig af multiple kanaler og det gør det endnu vigtigere at levere en ensartet oplevelse på tværs af alle kontaktpunkter. Magento 2 sammen med Pimcore som databaseløsningen der leverer produktdata til Magento vil medvirke til at give kunderne de mest ensartede og korrekte data hele vejen igennem købsprocessen. Dette vil i sidste ende medvirke til en bedre købsoplevelse.

Vi leverer Magento 2 og Pimcore platformene med henblik på at forbedre og optimere SMV segmentets e-handelsplatforme såvel som større virksomheder der har forretning fordelt på flere markeder og lande. Uanset størrelsen af produktdatabasen er processen med datafangst og ajourføring/opdatering af produkter blevet en kontrolleret og strømlinet proces.

I et samarbejde er det vores fornemmeste opgave at bidrage med al vores erfaring for at hjælpe dig med en gnidningsløs og effektiv introduktion til markedet. Vi tager os af Magento og Pimcore løsningerne så du kan koncentrere dig om at definere produktspecifikationer, salgsmateriale og øvrigt digitalt materiale i ét enkelt fleksibelt og skalérbart system.

Via vore løsninger kan du optimere effektiviteten og integrationen af dine services samtidig med at du får en mere omkostningseffektiv løsning. Kontakt os allerede i dag. for en uforpligtende snak om næste skridt i din e-handelsløsning.